Jeg blev introduceret til BARF, da jeg i 2004 hentede min første bullmastiff i Sverige. Kravet fra opdrætter var at jeg fodrede "råt".

Jeg har nu min anden og tredie bullmastiff, som også er råfodret. Så mit udgangspunkt for at hjælpe vores kunder er at jeg har erfaringerne med i bagagen.

Jeg har arbejdet med dyr det meste af mit liv - har haft heste og er uddannet hestemassør.

Jeg interesserer mig for dyrevelfærd i dybden og er også godt hjemme i det udstyr vi sælger i butikken - både i brug og påvirkning af dyret.

Sidst, men ikke mindst ligger det mig stærkt på sinde at vore kunder får de optimale råd og den bedste kundeoplevelse i butikken.

 

Jeg har stort set altid mine tro følgere Rita og Bom Bastian - med i butikken. Når vi ikke er i butikken, har vi næsen rettet mod udstillings ringen, en dejlig tur i skoven eller ved havet, eller slapper af hjemme i vores dejlige have.

Rita har haft sit første kuld hvalpe - en spændende vinkel på det at have hund, som kræver opdrætterstatus, et godt netværk og tålmodighed. Bom Bastian er en "keeper" fra dette første kuld.