Står du og mangler foder til din hund/kat, og samtidig skal sende en pakke? Du kan nu gennem Aalborg Barf Butik sende og modtage dine pakker med Bring.  


Ved modtagelse af pakker fra Bring

Vi står klar til at udlevere din pakke, når du kommer ind i butikken med en bekræftelse fra Bring på, at butikken har modtaget din pakke. For hurtigt at kunne finde lige præcis din pakke til dig, råder vi, at du står klar med de sidste 4 tal fra dit pakke ID. Så går det nemlig lidt hurtigere for os at finde den til dig.

Vær opmærksom på, at når butikken modtager din pakke, så har du 14 dage til at hente den. Skulle det ske, at pakken ikke bliver hentet indenfor de 14 dage, vil pakken blive sendt retur til afsender. 

 

Indlevering af pakker fra kunder

For at sende private pakker ved butikken, skal du medbringe en forsendelsesformular som du kan finde på Brings hjemmeside, og vedhæfte den på din pakke. Et alternativ kan være at skrive et forsendelsesnummer på din pakke før du ankommer til butikken. Så kan vi nemlig hurtigt og nemt scanne din pakke ind i Brings system, og så sørger vi for, at pakken kommer videre med Bring samme dag eller dagen efter afhængig af tidspunktet på dagen den bliver indleveret.

*Bring kommer ikke forbi butikken om søndagen med pakker.

Du kan læse mere om Bring og deres forsendelsesmuligheder inde på deres hjemmeside her.