Jeg glædes hver dag over vores Thule cykel anhænger,- alt fra den solide konstruktion med den formstøbte bund, til de gennemtænkte detaljer, der tilsammen udgør forskellen på denne og andre lignende cykelanhængere på markedet.
I begyndelsen hvor Konrad var helt lille, brugte jeg traileren som transportkasse i bilen. Dens fleksibilitet med aftagelige hjul, gør den funktionel og håndterbar i det daglige; ind og ud af bilen og når vi er på besøg et nyt sted. Og med et håndtag på (stroller kit) bruger jeg den til transport på de længere ture i skov og ved strand, hvor Konrad kan få et tiltrængt hvil i hans hvalpe tid og jeg samtidig får mine daglige skridt på tælleren 😅
For tiden er min trailer i sit rette element,- spændt efter min cykel 24/7 i alt slags vejrlig og skiftende terræn, hvor den høje kvalitet og de praktiske løsninger gør vores daglige ture til en fornøjelse.
Det er i de daglige rutiner de gennemtænkte løsninger viser sig at være særligt værdifulde. Lige fra de aftagelige hjul, som foruden at være en praktisk feature når traileren bruges hjulløs som transportkasse - eller når pladsen er trang i skuret for opbevaring . Låse funktionen på hjulene er ligeledes genial, når Konrad skal ind og ud af traileren, hvor stabiliteten er afgørende for at han føler sig tryg - og samtidig er det en praktisk løsning ved parkering i terræn.
Selve indretningen med den flade bund er optimal for tyngdepunktet og dermed en stabil og sikker kørsel. Konrad har god plads, uden cykelanhængeren fylder hele cykelstien.
Det vigtigste af alt er, at vi føler os trygge når vi færdes i skiftende omgivelser,- lige fra tæt trafikerede områder til skovens skiftende terræn.
Tryghed giver overskud til at opleve samt frihed til daglige gøremål og ikke mindst: En på opleveren hver dag, uanset årstider og vejrforhold.
Konrad & Søren